Energibesparelse og bedre indeklima på én gang

Som certificeret Energivejleder kan Karlskov Byg tilbyde dig et bedre indeklima og en lavere varmeregning på én og samme tid.

Det handler om at gennemføre et energitjek for at sikre overblik over de forskellige faktorer, som medvirker til varmespild, og derefter prioritere indsatsen, så du populært sagt ”får mest muligt for pengene”.

Energiforbrug og daglig komfort skal gerne gå hånd i hånd, så det bliver behageligt at opholde sig i alle rum, samtidig med at allergifremkaldende stoffer og andre sundhedsskadelige påvirkninger holdes nede på et absolut minimum.
Blandt andet derfor er det altafgørende vigtigt fra starten at få afklaret, om eventuelle trækproblemer kan fjernes med gulvvarme, eller om problemerne stammer fra f.eks. et dårligt isoleret vinduesparti.

Alle sådanne ting er vi uddannet til at kortlægge, inden vi rådgiver om hvordan nogle enkle, konstruktive ændringer i bygningen kan medføre store forbedringer af dagligdagen for alle beboere eller medarbejdere. Karlskov Byg er eksperter i at etablere supplerende opvarmning med alternativ energi, eksempelvis i form af den nyeste teknologi inden for solceller monteret på taget.

Et energitjek med efterfølgende udbedring af iøjnefaldende fejl og mangler er derfor ikke en udgift, men en investering som lynhurtigt tjener sig selv hjem igen, oven i købet på flere fronter!